K
om og hyg med os. Men på én betingelse. Du skal love at du ikke røber vores måske fineste hemmelighed. Når der hersker feriekaos rundt om i resten af Europa, befinder vi os i Galicien i fuld harmoni - legende peelers ruller ind, mellem sessions roadtripper vi til laguner efterfulgt af aftener med lange middage.
Følelsen som omgiver os er, at være landet i en pseudoverden hvor New Zealand er i symbiose med Norge på spansk manér.
Bølgerne åh bølgerne, Galicien er muligvis det bedste sted på planeten både for dig som vil lære at surfe og for dig som vil finjustere dine noserides.
Som noget nyt i år, har vi udviklet et koncept til dig som allerede har surfet med os eller på egen hånd inden, og som vil tage din surfing til nye højder - vi kalder det for HANG TEN*S & WIPE OUT*S. Separate sessions som kører parallelt med det almindelige program i Galicien i uge 27 og 29.
Med sit storslåede landskab er Galicien i det nordvestlige Spanien, beliggende længst ude på den Iberiske Halvø - den sidste uberørte del af Europa. Kombinationen af det dramatiske landskab, 600 meter høje klipper som møder Atlanterhavets måske bedste og mest uberørte bølger, charmerende små landsbyer, et køkken som er rigt på fisk og skalddyr og lange, øde strande. Oh good lord.
Vi er naturligvis mobile og kører til det sted hvor surfingen er bedst på dagen. Oftest tager vi til den superfine og naturskønne strand Pantin - én af vores absolutte favoritbølger i Europa, eller til vores eget lille hemmelige sted. Surfingen blandes med feedback sessions, film og foto, og selvfølgelig herligt selskab oppe i Trasmonte med udsigt over Atlanten. Med andre ord, vi samlede en masse vidunderlige ingredienser og kombinerede dem til hvad det slet og ret er vores drøm af en surfcamp.
L
odgen Golmar, som for nylig blev kåret af Sunday Times til en af Europas dejligste sommervillaer eller designklassikeren Hotel Herbeira. Begge to super lækre steder.
Surfakademiets lodge Golmar er beliggende i en lille by 200 meter over havoverfladen med en helt utrolig smuk udsigt over grønne marker, Europas højeste havklipper og azurblåt hav. Rustik og storslået stemning i kombination med gennemtænkt komfort. Her findes masser af muligheder for hyggelige stunder mellem surflektionerne.
Hotel Herbeira ligger i den lille fiskerby Cedeira - i en smuk bugt 15 minutter fra vores lodge. Fra dit værelse har du en inspirerende udsigt over byen, den lille fiskerihavn og hotellets charmerende pool.
E
ndelig er det blevet let at rejse til Galicien - nu flyver Iberia/Vueling fra København via Barcelona eller Madrid til La Coruna.
Fly
Vores favoritrute er at flyve fra København via Barcelona eller Madrid til La Coruna med Iberia/Vueling. En anden god mulighed er at flyve med SAS direkte til Bilbao og derfra leje en bil og tage på roadtrip i Nordspanien.
To andre alternativer er at flyve med SAS eller Ryanair til London og derfra videre til Santiago de Compostela.
Fra La Coruna tager det cirka en time til Cedeira og fra Santiago de Compostela tager det lige knap to timer.
Flere forskellige flyselskaber flyver også fra København til Porto i Portugal eller Madrid i Spanien - herfra kan du leje en bil og tage på roadtrip til Cedeira - det tager cirka fem timer.
Transfer fra lufthavnen
Vi anbefaler, at I går sammen et par stykker og lejer en bil i La Coruna og kører til lodgen eller hotellet. Det kan også være smart at have en bil så det er lettere at tage på udflugter i løbet af ugen når vi ikke surfer.
Surkakademiet arrangerer transfer fra lufthavnen i La Coruna ved 22-tiden søndag aften. Transferen koster 35 EUR for en enkeltrejse og betales ved ankomsten.
S
urfing er ikke bare en sport, det er snarere en livsstil og frem for alt en leg. Præcis på samme måde er Surfakademiet ikke bare et surfkursus, en surfskole eller en surfcamp, men en totaloplevelse - en surfrejse du aldrig glemmer.
Alle i Surfakademiets instruktørteam er internationalt certificerede livreddere og surfinstruktører fra International Surfing Association. Derudover har vi alle stor erfaring med undervise i surfing på alle niveauer lige fra nybegyndere til øvede og hele vejen til landsholdet.
For at du hele tiden kan følge med i hvordan du udvikler dig og se hvordan du kan forbedre dig, filmer og fotograferer vi et par sessions i løbet af ugen, som vi bagefter kan evaluere på sammen.
For at du kan undgå at lære om god surfetikette på den hårde måde, vil vi sammen nøje gennemgå hvordan du skal agere i forskellige situationer samt almen sikkerhed i vandet og surfteori og historie - alt fra hvordan bølger dannes til tips om hvordan du ser nice ud når du står på boardet - bare fordi du er nybegynder, behøver du ikke at se ud som én.
N
u er det snart tid til dit livs mest vidunderlige rejse - en uge eller to i det fantastiske Galicien.
I Galicien er vi en mobil surfcamp, hvilket betyder at vi hopper ind i vores surfvans og kører til det sted hvor surfingen er bedst på dagen. På kun 15-20 minutter, finder vi de måske bedste bølger i Europa. Vi surfer på lidt forskellige tidspunkter hver dag afhængig af tidevand og bølgernes højde. I løbet af ugen filmer og fotograferer vi surflektionerne, så vi senere kan se på dem sammen til vores feedback sessions.
Tider & priser
Vi sparker vores surfcamps i Galicien i gang i ugen efter Sankt Hans og fortsætter sæsonen til og med 11. august. Priserne for surfcamp inkluderer overnatning i seks nætter (søndag - lørdag) på hotel Herbeira eller vores lodge, fem dages surflektioner (mandag - fredag), dagsudflugter rundt omkring i Galicien og et bredt udbud af surfboards, feedback sessions med film og foto, samt undervisning i viden om bølger og sikkerhed i vandet. Pris fra 5990 DKK - for eksakte priser og datoer kan du gå videre til bookingsystemet.
Hvis du vil surfe om lørdagen og flyve hjem om søndagen, så koster det 599 DKK for et ekstra døgn med overnatning og surf.
Rejseforsikring
Surfakademiet anbefaler at du dobbelttjekker at du har en gældende rejseforsikring - skulle der opstå problemer er det rart at kunne få hurtig hjælp.
True facts
Galicien ligger i det nordvestlige Spanien - længst ude på den Iberiske Halvø.
Vejret i Galicien er godt og meget mere stabilt end hvad du måske har hørt - men vi anbefaler alligevel at du tager en varm trøje med til de tidlige morgener og sene aftener.
Eftersom Vueling og Iberia flyver via Barcelona, er det perfekt at kombinere din rejse til Galicien med et stop i Barcelona for et par dage med god mad og kultur.
Surfing er for alle. Vi har altid en god blanding af kvinder og mænd, vores yngste deltager var 5 og vores ældste 75, og selvom størstedelen af vores deltagere er nybegyndere, så coacher vi på alle niveauer hele vejen til landsholdet. Det er lige præcis den gode blanding, som gør stemningen fantastisk.